Jagten på de rituelle masker fra Oaxaca, Mexico

På støvede og mørke markeder rundt om i Mexico tog jeg på jagt efter de smukke, håndlavede kunstmasker oprindeligt fra den lille mexikanske by Oaxaca. Et fantastisk eventyr, der endelig gik i opfyldelse i vinteren 2018.
Luna Signe

Luna Signe

Det ville være løgn, hvis jeg prøvede at benægte, at jeg har noget med ansigter og interiør i forening – for med tiden er mit hjem blevet fyldt af keramik ansigter, håndlavede masker og hoved-vaser. Jeg bruger særligt masker til at skabe et levende og personligt udtryk i mit hjem, der fortæller og minder mig om et eventyr, et øjeblik eller en person.

Jeg har længe været fascineret af de traditionsrige, håndlavede masker fra Mexico og Guatemala. Her blandes det overnaturlige, med dyrelignende væsner og kvinder og mænd i et grafiske, lidt uhyggeligt og farverigt formsprog. De klassiske masker har en lang historie og går tilbage fra før den spanske kolonitid – måske endda flere tusinde af år, hvor de er blevet brugt i ritualer, festlige begivenheder og ceremonier. Så da turen gik til Mexico City og Yucatan halvøen i februar 2018, så stod det mig klart, at jeg udover en masse stærk og farverig mad, smukke naturoplevelser og kolde cervezas – nok også ville komme hjem med en del overvægt.

I Mexico City havde jeg derfor på forhånd forsøgt at finde lokale Artesania-markeder, hvor muligheden for at finde de håndlavede masker måtte være. Det skulle dog vise sig, at være sværere end først antaget, hvilket også gjorde jagten sjovere. For mig handlede det ikke om at få en masse masker købt ind – men at finde de rigtige masker med netop den æstetik eller udtryk, jeg ledte efter. På vej mod hotellet i Mexico anbefalede vores behjælpelige taxa-chauffør Manuel et marked i byen, hvis jeg var interesseret i mexikansk håndværk. Udefra synede det ikke af meget og lå op af et trafikeret området. Men lige så snart vi forvildede os ind på markedet, så faldt tempoet og lagde sig som en ro.

Mexi 2
Markedet er et hav af overdækkede passager og gange, der ligger rundt om en smuk og åben gårdplads med et springvand i midten. Helt perfekt efter et par timer rundt i de mange boder. Her slog vi os ned med det klassiske mexi-sæt – kolde Coronaer, guacemole og nachos. På markedet fandt jeg et lille træværksted i en af de smalle og mørke smøger. Værkstedet, der også fungerede som markedsbod var fuldkommen plastret til med gamle træmasser i alle størrelser, farver og udtryk. Skrigende æsler, grinende gamle mænd med manglende tænder, djævler, europærer med sorte overskæg og fabelagtige dyr med knurhår.

At træde ind i det mørke og meget snævre værksted var virkelig skørt – som en scene fra Harry Potter. Det var som at træde ind i et helt andet univers, hvor overnaturlig magi, mystisk og overtro opsluger dig. Helt enormt creepy og klaustrofobisk at være totalt omringet af uhyggelige og makabre ansigter, der alle stirrer på dig. Næste dag tog vi ud til San Juan markedet, der ligger i den gamle del af byen og er kendt for at sælge mere eksotisk kød som krokodille.

Ved siden af den store markedshal ligger et gammelt marked i forfald. Her er rungende tomt, og kun 20% af de små boder er åbne. Det er næsten som en spøgelsesby eller en scene fra The Walking Dead. Her er stort set ingen turister, så man er meget skrigende og synlig i bybilledet, hvilket godt kan være en smule ubehageligt. Herinde var jeg så heldig at finde tre meget forskellige masker, der tog den sidste overskydende plads i kufferten. Med et lidt opgivende blik fra min kæreste, måtte jeg indse, at jeg nok var nødsaget til at sende alle de nye fund hjem med pakkeposten inden vi rejste videre.

Nu hænger de mexikanske masker på A.L. Drewsensvej. Du kan se, hvilke der er til salg under BUTIK eller skrive til mig på luna@moromoro.dk for at høre mere.

DEL FORTÆLLINGEN

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin