Jeg har et stykke tid været på udkig efter et kontor, hvor jeg samtidig kunne indrette showroom. Det har bragt mig forbi nogle fantastiske butikker med æstetik og kulturarv fra gammel tid. Jeg lader mig forføre af de franske glaslofter, der sirligt omfavnes af messing lister, gamle kælderlemme i gulvet, skæve gulve, små skabstoiletter og snedker udskæringer på lister og lofter.
Nu har jeg så endelig fundet en perle, der må siges at passe som fod i hose. I Jægersborggade nr. 31 ligger det glitrende og farverige foretagende Palermo Hollywood 2.0, der ejes af Anja. Anja, der lyser op i gadebilledet med sin bløde, lyserøde frakke.
Det betyder, at du kan finde Moro Moro Studio i nr. 31 udvalgte uger de næste måneder. Jeg sidder også fast på kontoret ved siden af butikken, så bank endelig på ruden, der er altid tid til en kom kaffe eller G&T.
Første pop-up: 4.-16. februar