Curated interior, colorfull design & vintage finds from around the world | Est. Cph 2018
Free delivery in DK above 600 DKK | GLS delivery 3-5 days | Shipping world wide

MORO MORO FLYTTER IND HOS PALERMO HOLLYWOOD

De arabiske prinser, mexikanske masker, italienske murano værker og prægtige sultaner er flyttet ind i nye omgivelser. Blandt gule flader, guldbelagte rør og rosa vægge får de mange fund fra varmere himmelstrøg nu nyt liv på en af Nørrebros sejeste gader.
Luna Signe

Luna Signe

Jeg har et stykke tid været på udkig efter et kontor, hvor jeg samtidig kunne indrette showroom. Det har bragt mig forbi nogle fantastiske butikker med æstetik og kulturarv fra gammel tid. Jeg lader mig forføre af de franske glaslofter, der sirligt omfavnes af messing lister, gamle kælderlemme i gulvet, skæve gulve, små skabstoiletter og snedker udskæringer på lister og lofter.


Nu har jeg så endelig fundet en perle, der må siges at passe som fod i hose. I Jægersborggade nr. 31 ligger det glitrende og farverige foretagende Palermo Hollywood 2.0, der ejes af Anja. Anja, der lyser op i gadebilledet med sin bløde, lyserøde frakke.

Det betyder, at du kan finde Moro Moro Studio i nr. 31 udvalgte uger de næste måneder. Jeg sidder også fast på kontoret ved siden af butikken, så bank endelig på ruden, der er altid tid til en kom kaffe eller G&T.

Første pop-up: 4.-16. februar

Lidt om Palermo Hollywood 2.0

“Fra at være en farverig, funklende bog-papir-palme-pynt-handel ejet af to damer – er PH nu blevet til et farverig, funklende space/studio ejet af 1 dame. Denne dame er mig. Jeg hedder Anja Kolby.”

“Jeg holder fast i navnet fra før – Palermo Hollywood, dog med et lille 2.0, da det er en ny version – men tilgangen er den samme. Der skal være plads til alle farver i verden. Vi skal værne om dem, være nysgerrige overfor dem og integrere dem i vores liv og arbejde – og tilmed hylde dem! Jeg arbejder selv med farver, designer og styler i masser af farver, underviser på workshops om farver og spotter kommende trend-farver. Jeg hjælper gerne både private og professionelle.”

I februar kan du blandt andet give dig i kast med tufting, tage børnene med ned og lave fastelavnsris og tryllestave, lave personlige notesbøger eller lære at brodere. Alt sammen med farverne og håndværket i fokus.

Du kan læse mere om Palermo Hollywood her.

gul