Curated interior, colorfull design & vintage finds from around the world | Est. Cph 2018
Free delivery in DK above 600 DKK | GLS delivery 3-5 days | Shipping world wide

Teste di Moro
- om mystik, kærlighed og jalousi

Et gammelt siciliansk kunsthåndværk, der hylder keramikken og de arabiske folkefærd, der grundlagde kunsten på øen. Teste di Moro betyder hovedet af en fremmed og er en velkendt legende om mystik, kærlighed, skinsyge og afhuggede hoveder…
Luna Signe

Luna Signe

Der var engang en ung smuk kvinde, der boede i den lille by Kalsa i Palermos arabiske kvarter. Hver morgen kunne byens borgere se den smukke kvinde stå på sin balkon og passe de grønne planter og vande de farverige blomster.

En dag gik en ung fremmed Moro forbi kvinden på balkonen. Han blev med ét fortryllet af hendes skønhed, som hun stod der blandt planter og blomster. Han tøvede ikke og erklærede hende straks sin kærlighed. Hun kiggede på den fremmede, forsvandt i de mørke øjne og gengældte følelserne. Kærligheden blussede mellem de to elskende, men snart skulle lykken få en brat ende.

Den unge kvinde opdagede nogen tid efter, at hendes elsker snart ville forlade hende. Han skulle rejse til sit hjemland, hvor både kone og børn ventede. Hjerteknust og skinsyg ventede hun til natten kom. Hun kiggede på ham, som han lå der og sov trygt – uvidende om den ulykkelig tragedie, der snart ville overgå ham. Hun kyssede ham på panden, og med ét skar hun hovedet af sin elskede.

Næste morgen gik hun ud på balkonen med det afhuggede hoved under armen. Hun satte sig ned mellem de blomstrende krukker og besluttede sig for at plante basilikum i hovedet. På den måde ville han aldrig kunne forlade hende, tænkte hun. Der gik ikke lang tid, før naboerne fik øje på den blomstrende basilikum i den spøjse krukke. Og snart var Palermos gader fyldt med håndlavede keramik Teste di Moro’er – hovedet af en fremmed. En tradition, der siden det 11. århundrede har spredt sig til hele Sicilien.

Læs mere om min  rejse til Sicilien og find de smukke Teste di Moro vaser online under BUTIK

DEL FORTÆLLINGEN